Vedligehold og behandling af bambusmøbler

Vedligehold og behandling af bambusmøbler

Bambus er kendt som et stærkt og vedligeholdelsesfrit naturmateriale, hvilket gør det ideelt at anvende til havemøbler. 

Men der er alligevel nogle ting, du skal vide og være opmærksom på ift. materialet, når du køber bambusmøbler. 

Gode råd til rengøring af bambusmøbler

Generelt kan du godt undlade at behandle dine bambusmøbler, men det vil forårsage, at overfladen vil blive mere mat og grålig, hvilket giver et mere mat look, som også kan være charmerende og rustikt. Ønsker du at bevare gløden, anbefaler vi, at du rengør og vedligeholder dine bambusmøbler mindst én gang årligt. 

Info vedr. rengøring og vedligehold af bambusmøbler:

  • Ved rengøring af bambus er det vigtigt, at du ikke bruger for meget vand samt mikser forskellige produkter, da dette kan forårsage skade på bambussen. Brug gerne en organisk/naturlig sæbe uden for mange kemikalier.
  • Med jævne mellemrum aftørres bambussen med en støvbørste eller klud. Gør det forsigtigt for at undgå ridser.
  • Bliver der spildt på bambussen, tørres det af med det samme for at undgå skjolder/misfarvning.
    • Brug da en blød klud eller svamp, dyppet i sæbevand. Undgå rengøringsmidler, som indeholder slibende kemikalier, da dette kan beskadige overfladen af bambussen.

Mindst én gang om året skal møbler rengøres grundigt, hvis du vil bevare den gyldne farve på bambussen. Dette indebærer:

  • Brug en støvsuger til at fjerne deponeret støv i sprækker
  • Tør over med en fugtig svamp, dyppet i sæbevand
  • Tør over med en tør klud
  • Undgå spuling af dine møbler
  • Påfør evt. et tyndt lag trævoks
  • Vent altid til overfladen er tør, inden du tager møblet i brug igen

Revner på bambusmøbler

Et produkt lavet af bambus er et naturligt produkt. Husk dette, når du vælger at købe eksempelvis møbler fremstillet af bambus. Nøjagtig ligesom træ arbejder bambussen også efter, det er bearbejdet. 

I bambus giver det sig udslag i revner langs bambussen. Inde i stokken er der et hulrum af luft. Denne luft varmes op, når temperaturen stiger. Dette giver et pres på stokken, som derefter revner. Derfor vil bambus generelt være udsat for revner, men du kan mindske risikoen, hvis du sørger for, at dine møbler ikke udsættes for store temperatursvingninger, og ej heller frost. 


Belægning og patina på bambus

Bambusstokkene suger naturens snavs til sig, dvs. at den gule farve får en belægning indenfor ca. 1 år, og bliver mere bleg og nogle gange mere sort.

Bor man et sted med mere forurening i luften, kan det ske, at bambussen bliver hurtigere mørk end normalt.

I tilfælde af, at der udvikler sig mug eller lignende på dit bambus

  • Rens området grundigt med sæbevand eller klorin
  • Brug den ru side af svampen eller en gammel tandbørste til at fjerne alle tegn med mug
  • Tør efter med en klud
  • Lad området tørre helt inden efterbehandling med olie eller træbeskyttelse

Undgå generelt at lade dine møbler stå i direkte sol eller regn, hvis du vil forlænge levetiden. 

Står dit bambusmøbel ude og er direkte i kontakt med sol eller regn, vil dette påvirke møblets udtryk.